Oplægget giver indsigt i, hvordan omgivelsernes temperatur påvirker ens- og vekselvarme organismers iltoptagelse og dermed deres stofskifte.
Eleverne arbejder i hold, og der udføres respirationsforsøg ved 3forskellige temperaturer. I forsøgene inddrages repræsentanter fra både ens- og vekselvarme organismer. Efter behandling af forsøgsresultater udarbejdes der et skema med de forskellige holds resultater.
Forsøget kan være et godt udgangspunkt til en diskussion om, hvordan biotiske såvel som abiotiske faktorer påvirker henholdsvis ens- og vekselvarme organismers liv.
Elevernes resultater viser sig ofte ikke at være umiddelbart sammenlignelige, hvilket er oplagt til en diskussion omkring videnskabelig metode. Endelig fokuseres der på eventuelle fejlkilder, der kan influere på resultaterne.
Forsøg og data kan bruges til rapport-/journalskrivning.
Målgruppe: gymnasiet, hf og semnarier
Varighed: 90 min.
Maks. antal deltagere: 30 elever
Sted: Zoologisk Have
Bestilling tlf. 72 200 259 /
undervisning@zoo.dk