Værkstedsuge i Børnezoo (uge 20)
Børnezoo holder "åbent hus" for alle skoleelever, der besøger Zoo i uge 20 fra
14. til 16. maj 2012.
Eleverne kan prøve kræfter med de mange husdyrværksteder, hvor de bl.a. kan
komme tæt på levende dyr, arbejde med læder, save i horn og spinde uld.
Børnezoo besøges hver dag af en slagter, der parterer et nyslagtet dyr, og
fortæller om hvad forskellige slags kød bruges til.
Alle værksteder tager udgangspunkt i, at eleverne gennem eget arbejde med
produkter fra husdyrene får en forståelse for, hvor de mange forskellige produkter
kommer fra.
Målgruppe: 1.-6. klasse
Fag: Natur/Teknik
Tidspunkt: kl.10-13 på hverdage
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentre til Zoo
Bemærk: Undervisningen skal ikke bookes