Frida Moberg (KU-LIFE), Martin Krarup Nielsen (KU-LIFE), Mads Bertelsen
Strongylideinfektioner hos heste og andre dyr i familien Equidae er almindeligt forekommende og kan have patologisk betydning.
Formålet med dette studie var at skaffe information om prævalens og intensitet af strongylideinfektion under de klimatiske forhold der hersker om foråret i Skandinavien samt at identificere mulige risikofaktorer for sådanne infektioner.
Fæcesprøver blev indsamlet fra zebraerne i 14 skandinaviske dyreparker i marts-maj 2010. Prøverne blev undersøgt ved McMaster, larvedyrkning samt PCR-analyse i laboratoriet på Hospital for Store Husdyr, Tåstrup. Desuden udfyldte de deltagende dyreparker et spørgeskema vedrørende deres zebraer. Denne information blev brugt til en risikofaktoranalyse udført i SAS 9.1.
Ved McMaster tælling blev der fundet strongylideæg i 54 % af de undersøgte prøver. Herudover blev der fundet Parascaris equorum æg i 22 % af prøverne. Ved larvedykningen var de mest prævalente larver cyathostomer, men der blev også fundet Trichostrongylus axei, Triodontophorus spp., Gyalocephalus capitatus og larver der ikke kunne identificeres. Specifik PCR-analyse viste at alle undersøgte prøver var negative for Strongylus vulgaris.
Beregning af den gennemsnitlige procentvise afvigelse fra middelværdierne ved fem gentagelser af McMaster tælling viste at antallet strongylide-æg per gram (EPG-tal) afviger med 34,44 % og P. equorum EPG-tallet med 45,62 %.
Der blev også lavet et litteraturstudie med henblik på at undersøge hvad man tidligere undersøgt vedrørende parasitter hos zebraer.
Fra litteraturstudierne fandtes at resultaterne i det nærværende studie peger i den samme retning som tidligere studier af parasitforekomst hos zebraer. Det er dog problemer ved at sammenligne resultaterne i det nærværende studie med tidligere studier da det i de fleste tilfælde er zebraer der lever under helt andre forhold der er blevet undersøgt samt at det i de fleste fald er lavet studier over en længere tidsperiode (1-2 år) hvilket ikke er tilfældet i nærværende studie.
Risikofaktoranalysen viste at ingen af de undersøgte faktorer (art, alder, køn og ”tid fra sidste ormekur”) var af signifikant betydning for EPG-tallet af strongylider og at den eneste faktor der var af signifikant betydning for P. equorum EPG-tallet var zebraens art.
Der kan ud fra nærværende studie konkluderes at parasitforekomsten hos zebraer i de skandinaviske dyreparker er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser af equider i andre dele af verden. Dette gælder både med henblik på de mest prævalente (cyathostomer) og øvrige observerede larver. Desuden kan der konkluderes at zebraerne i de skandinaviske dyreparker der deltaget i dette studie er frie for S. vulgaris, hvilket er meget positivt da denne anses være den mest patogene af strongyliderne.