I morges fødte Zoos gibbonhun en unge. Den indskriver sig i et regulært babyboom i Primaternes Verden, der kan opleves netop nu

Her er gibbonen udendørs, men lige nu finder du den i Primaternes Verden
Den sorte gibbonhun holder godt fast på sin unge her en halv time efter, hun har født. Gibbonerne er netop flyttet tilbage i deres bur, efter det er blevet sat i stand med nye træstammer, flis og tovværk. Derfor er det ekstra glædeligt, at hunnen har født helt uproblematisk, selv om det kun er en lille uge siden flytte-ståhejet stod på.
Gibbonungen er blot én ud af et helt babyboom i primathuset. De gyldne løveaber har unger, bavianerne har adskillige unger, der er under 6 måneder gamle, og kejsertamarinen er højdrægtig. Hele primatbørnehaven kan ses i Primaternes Verden.