Biologi

Paryksilkeaben er en meget karakteristisk silkeabe. Pelsen er brun på ryggen og hvid på bugen, og på hovedet sidder en hvid "paryk", der fortsætter ned ad ryggen. Den øverste del af den lange hale er rustrød og den nederste del sort.

Silkeaber er verdens mindste ægte aber. Den største af arterne vejer kun op til 900 gram, mens den mindste vejer maksimum 140 gram. Der findes i alt 22 silkeabearter, der alle har meget begrænsede udbredelsesområder i regnskoven i Sydamerika. Arterne er lette at skelne fra hinanden, fordi de alle har deres helt egen pelsfarve og karakteristiske pelstotter, manker eller lignende. De fleste silkeaber har da også fået navn efter deres udseende. Hanner og hunner er fuldstændig ens.

Silkeaber deles op i to store grupper: Marmosetterne, der hovedsageligt lever af frugt og saft fra træerne, og tamarinerne, der i vidt omfang lever af insekter og smådyr foruden frugt. Paryksilkeaben tilhører tamarinerne.

Silkeaber har kløer på fingrene i stedet for negle. Kun tommelfingeren er udstyret med en flad negl som hos de øvrige aber. Når silkeaberne skal drikke saft fra træerne, holder de fast på stammen med kløerne, mens de gnaver hul på barken og slikker saften i sig med tungen.

Silkeaber lever sammen i små familiegrupper på 3-15 individer. Ét par er det dominerende, og det er kun dette par, der yngler. Hvis den dominerende hun dør eller forsvinder fra gruppen, overtager den næstrangerende hun pladsen og begynder med det samme at yngle. Silkeaber får som oftest tvillinger, og straks efter fødslen afleverer hunnen ungerne til hannen. Hunnen har travlt med at finde føde for at kunne producere mælk nok til de to unger og kan derfor ikke bruge energi på at bære på de forholdsvis store unger. Hannen bærer ungerne på ryggen og afleverer dem kun til hunnen, når de skal die. Unger fra tidligere kuld bliver i flokken i nogle år og hjælper med at opfostre senere unger.

Silkeaber er dagaktive. De kan på grund af deres ringe størrelse bevæge sig i den yderste del af grenene. Her kan de på samme vis som egern søge føde på selv de tyndeste grene uden at falde ned.