Sommerfugle

Fakta

Dansk navn

Dagsommerfugle og natsværmere (natsommerfugle)

Engelsk navn

Videnskabeligt navn

Klasse Insecta, orden Lepidoptera, 80 familier, hvoraf 6 familier er dagsommerfugle og 74 familier natsværmere, i alt cirka 140.000 arter.

Udbredelse/levested

Udbredt over det meste af jordkloden, halvdelen af arterne er udbredt i tropiske regnskovsområder.

Vægt

Højde/længde

Fra få cm op til 30 cm. Flere arter er meget store, fx ugleøje fra Sydamerika samt en natpåfugleøje fra Australien med et vingefang på omkring 600 cm2.

Levealder

Som voksen sommerfugl fra 1-2 dage til normalt en måned. Nogle arter, fx monarken, kan leve flere år.

Udvikling

Udvikling af æg: 3 dage til flere måneder (arter, der overvintrer). Larve- og puppestadie: Flere uger, evt. måneder.

Drægtighed/rugetid

Antal unger

25 til 10.000.

Fødselsstørrelse

Kønsmoden

Straks efter forvandlingen til sommerfugl.

Føde

De fleste arter æder nektar. Nogle arter lever af saft fra træer, saft fra overmoden frugt, gødning eller råddent plantemateriale. Én familie er specialiseret i at æde mere fast føde i form af pollen fra blomster. Desuden ses sommerfugle ofte drikke vand, samlet i store flokke, eller på næringsrige steder, fx ved saltudslip.

Tema

Dag- og natsommerfuglePapirsommerfugl: Foto Janne Elmelund
Langt de fleste af de 140.000 beskrevne arter er natsommerfugle - eller natsværmere, som de også kaldes. Natsværmere er ikke smukt farvede som dagsommerfugle, da de er nataktive. Natsværmeres følehorn er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller, der giver følehornene et "kølleformet" udseende, modsat dagsommerfuglenes følehorn, der er lange og slanke. En natsværmerhan kan ved hjælp af følehornene registrere en hun op til 8 km væk. Natsværmere hviler med vingerne slået ud i vandret stilling, hvorimod dagsommerfugle hviler med vingerne slået sammen.

Biologi

Alle sommerfugle har to par vinger, som er dækket afSommerfugl Postbud: Foto Janne Elmelund støvagtige skæl, et lille hoved, en lille forkrop og en større, tyk bagkrop, lange antenner (meget slanke eller krølleformede) og en lang snabel, der er rullet op i en spiral, når den ikke bruges.

Dagsommerfuglene har som oftest smukke farver og mønstre på vingerne. De stærke farver dannes ved lysets brydning i skællene, hvorimod de mere matte farver er dannet af farvestoffer.

Alle sommerfugle gennemgår fire livsstadier: Æg-, larve-, puppe- og voksenstadiet. Larverne har tit et "uhyggeligt" udseende med pigge, knopper, takker og stærke farver, der tjener som advarselsfarver over for rovdyr. Larverne lever udelukkende af plantemateriale og er meget specifikke i deres fødevalg. Én art æder kun på én planteart osv. Nogle arter kan optræde som skadedyr i plantager. Sommerfugl

Larverne spinder en tråd, der dannes af sekretet fra en kirtel. Tråden stivner, når den kommer i kontakt med luften. Denne tråd bruges til mange formål, fx når larven "firer" sig ned fra blade, og når den danner en puppe. Tråden fra silkesommerfugle bruges også til fremstilling af silkestoffer.

Pupperne er ofte godt camoufleret og ligner fuldstændigt blade eller små stykker bark og er stærkt farvede med "guldmønster". I puppestadiet udvikler larven sig til sommerfugl. Når den er færdigudviklet, flækker puppen, og ud kommer en sommerfugl, der sidder og tørrer vingerne, før den er klar til at flyve. Sommerfugl Julias Flamme: Foto Janne Elmelund

De voksne sommerfugle har en meget kort levetid. Hos nogle natsværmere er munddelene så underudviklede, at de ikke kan tage føde til sig.

Nogle sommerfuglearter trækker: Monarken flyver fra Canada til Florida og Mexico for at overvintre og er i stand til at flyve op til 130 km om dagen.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold