Markfirben

Fakta

Dansk navn

Markfirben

Engelsk navn

Sand Lizard

Videnskabeligt navn

Lacerta agilis

Udbredelse/levested

Grænser mellem forskellige typer af vegetation i Europa og Asien.

Vægt

Højde/længde

25-28 cm

Levealder

Op til 12 år

Rugetid

70-80 dage ved 20-21ºC

Antal unger

6-12

Kønsmoden

ca. 1 år (70 mm lang)

Føde

Alle former for mindre dyr, især græshopper, sommerfuglelarver og biller.

Biologi

Markfirbenet adskiller sig fra andre firben på flere måder: Kroppen er ikke så flad, og hovedet er højt og hvælvet. Desuden graver markfirbenet - i modsætning til andre firben - sine æg ned. Hunnen lægger æggene i et 7-10 cm dybt hul eller i sprækker på et solfyldt sted.

Markfirbenet er brunt og gråt med en lys stribe ned langs ryggen samt mørke og lyse pletter ned langs siderne. Hannen får i ynglesæsonen en grøn farve på siderne og er på det tidspunkt let at genkende. Markfirbenet er meget varmekrævende og solbader flere gange om dagen. Især tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen kan man finde markfirben liggende på mørke sten og andre varme steder.

I vinterhalvåret går markfirbenet i vinterdvale. Er vintersæsonen meget kold, ligger firbenet i dvale i op til 7 måneder.

Markfirbenet er totalfredet i Danmark og må hverken indsamles som æg, unger eller som voksent dyr, ligesom det ikke må flyttes fra sit levested.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold