Biologi

Af alle slangefamilier er snogefamilien den største gruppe med ca. 1.700 arter. Det er ugiftige slanger, hvoraf de fleste fanger deres bytte ved at gribe det i munden og derefter sluge det helt. Nogle arter kvæler først deres bytte og bruger samme teknik som kvælerslangerne.

Kongesnogen er smukt farvet: Bundfarven er rød og opdeles af farvede ringe, som kan være både gule, sorte og hvide. Honduras kongesnogen har tre farvede ringe på stribe - sort/gul/sort - delt af den røde bundfarve. Farvetegningen minder meget om den stærkt giftige koralslanges farver. Det drager kongesnogen fordel af, idet denne signalfarve skræmmer de fleste rovdyr væk, og kun rækkefølgen af farveringene fortæller, om der er tale om den giftige koralslange eller den fuldstændig ufarlige kongesnog. Det at dyr har "narrefarvetegninger" kaldes mimicry.

Kongesnogen er nataktiv og søger efter sit bytte under træstammer og blade. Den gemmer sig i frønnede træstykker, der er gennemhullet af termitter, og trives bedst i områder med varme, fugt og mørke.

Tidligere blev kongesnogen fejlagtigt også kaldt mælkeslangen. Bønder mødte ofte slangen ved staldene, og man troede derfor, den drak mælk. Slangen ledte imidlertid blot efter mus og rotter!